Oldboys' er en komedie om den midaldrende, selvudslettende Vagn, hvis liv er gået totalt i stå. Vagn lever alene, passer sit arbejde som pedel, og hans eneste adspredelse i tilværelsen er at spille oldboys-fodbold med en gruppe verdensfjendske middelmådighedsdanskere fra Centerpubben. På den årlige fodboldtur til Sverige bliver Vagn glemt på en tankstation, men forsøger selv - modvilligt hjulpet af den kiksede tankstationsrøver, John - at indhente bussen. Det udvikler sig til en rejse, der langsomt, men sikkert, får rusket Vagn ud af intetheden.